Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Sporfossiler
Af Linda Havgård og Peter T. Mortensen
Fotos © Sten Lennart Jakobsen og Peter T. Mortensen

Sporfossiler er spor af dyrs aktiviteter og adfærdsmønstre. Både gående, krybende, kravlende, gravende og græssende dyr, hvilespor, spor efter bidemærker, samt ekskrementer og rester efter dyrs aktiviteter, samt hud- og skindaftryk.Se billede af bidemærker og læs valuarrapporten DK 732 på Danekræ-databasen Danicafossils.

Spor efter liv eller sporfossiler (også planter) kaldes i forskningsøjemed Ichnologi. Adfærdsmønstre kan være: pause, bevægelse, dyrkning, spisning, beboelse, flugt og græsning. - At græsse, hentyder til - at dyrene systematisk bevæger sig hen over en overflade og "høster et eller andet spiseligt"! Som for eksempel Trilobitter og regulære søpindsvin har gjort i det fortidige hav for millioner af år siden.
Ud over spor efter fossiler kan der i samme lag også findes bølgeslagsmærker, tørkesprækker og aftryk af regndråber afsat i en fortidig strandkant. I Danmark findes et utal af spor fra tidligere liv både i sedimenter af ler, kalk og sand, samt i de istransporterede blokke.

Hvem var her? - Det ved man sjældent, men væsentligere er også - "hvad lavede vedkommende"? Usikkerhed om sporsætteren betyder, at der eksisterer to navngivningssystemer - et for dyret og et for sporet. - så navnet på sporet og de dyr som har afsat dem er uafhængige af hinanden. Endvidere kan f.eks. en trilobit efterlade sig flere slags spor, afhængig af om den ligger stiller, pløjer, går hen over bunden og græsser eller er på flugt! De forskellige spor får hver deres navn!

Sporfossiler giver mange gange et mere fuldstændigt billede af økologien end fossiler gør, da fossiler kun bevares under specielle forhold, og nogle dyr som orme bliver aldrig bevaret som fossiler. Sporfossiler findes altid på stedet, hvor de blev dannet og er aldrig omlejret. Og sporfossiler giver vigtig information om dyrets adfærd.

Der er skrevet megen faglitteratur omkring sporfossiler, og der findes på verdensplan spektakulære sporfossiler. For få år siden blev der, i både København og Århus, vist en udstilling om nogle af de flotteste sporfossiler i verden: Fossil Art af Dolf Seilacher. I Natur og Museum, hæfte nr. 4, 2005 fra Naturhistorisk Museum, Århus, har Jan Gruwier Larsen skrevet en læseværdig artikel om sporfossiler. Mærkelig nok er ingen sporfossil endnu blevet erklæret for danekræ.
TD-2364a TD-2364c
Stromatolitter satte de første spor i havet i form af alge- og bakteriemåtter allerede for 3,5 mia. år siden, men først i Tidlig Kambrium for o,5 mia. år siden begyndte dyrene at grave i sedimentet (bioturbation). I Tidlig Kambrium var der sandsynligvis stadigvæk tynde alger- og bakteriemåtter, som måske har været føde for de dyr, som er ansvarlige for de første spor af flercellet liv.

Der er 3 hovedtyper af sporfossiler med ormerør, der også har været boligrør. Ormene har nok været sedimentsædere. Der findes ingen fossiler af spordannerne - kun spor.
spor4a
Skolithos er den mest udbredte type, og den er let at finde på de flest fynske strande. I Tarup-Davinde grusgrave er set eksemplarer af Skolithos-sandsten på flere ton. Sandstenen findes i flere varianter, afhængig af hvor tæt rørene sidder. Farven er oftes mælkehvid, gul eller rødligt. Sandstenen er hård og delvis forkislet. Den er lagdelt og vinkelret på lagdelingen kan man se ormerørerne. Sporene er gjort af langstrakte gravende dyr uden faste skeletdele - benævnt orme. Hjemsted: Øland, Det sydøstlige Skåne, Bornholm og store dele af Østersøområdet. Meget almindelig fra Prækambrium til Kridt.
spor5a
Diplocraterion har uformede rør, og de har ofte efterladt sig bladlignende strukturer (Spreite), når de har gravet sig enten opad eller nedad i sedimentet. Stort set samme udbredelsesområde som Skolithos- sandstenen. Almindelig fra Kambrium til nutiden.
TD-2374c TD-2374c
Monocraterion tentaculatum har et enkelt rør. Den havde en tragt foroven, hvorigennem den trak sandet. Striberne i sandstenen bøjer nedad omkring rørmundingen. Almindelig fra Kambrium til Tertiær.
spor6a
Kråksten, med kaotiske gravegange, er en anden type sandsten end dem med ormerørerne. En "Kråksten" er en svensk betegnelse for en sandsten fra Tidlig Kambrium, med nogle meget karakteristiske spor. Oversat til dansk betyder den svenske betegnelse en "kragesten", og navnet skyldes, at sporfossilerne danner et mønster, som ligner en masse kragetæer - på kryds og tværs. Kråksten er en Hardeberga Sandsten, og den er almindelig forekommende i Kambrium, og findes faststående (in situ) på kystlokaliteten Vik, i det østlige Skåne.
De såkaldt løse - fossilførende blokke, vi finder i Danmark består af hårde bjergarter, hvor fossiler såvel som deres spor har mulighed for at blive bevaret optimalt. Naturligvis bevares spor som gravegange lettere end overfladespor på f.eks. havbunden.
To af de vigtigste grunde for dyr til at grave er - at skaffe sig ilt og føde. Ilt findes både i luft og i vand, men indholdet falder meget hurtigt efter bare nogle få centimeter ned i havbunden. Og jo længere vi går tilbage i tiden jo mindre ilt var der i havmiljøet.

Generelt er det sådant, at nogle af de første dyr som trilobitterne, gravede i de allerøverste lag af havbunden, hvorimod de senere krebsdyr som krabber, hummer og søknælere - med deres kraftigere og stivere skelet - gravede bedre og dybere, så havbunden blev blendet (bioturbideret) i stadig større dybde.

Der er en tendens til, at vertikale (lodrette) spor dominerer i sandede kystmiljøer hvor energiniveauet er højt og de fleste organismer lever af næring opløst i vandet (suspensions-spisere). Den lodrette gang gør at dyrene hurtigt kan komme op og ned ved henholdsvis øget sedimentation og erosion eller ved flugt fra rovdyr! På dybt vand med lerede miljøer og mindre ilt bliver horizontale (vandrette) spor dominerende. De fleste dyr her lever af organisk materiale på sedimentskorn, de såkaldte sedimentspisere. - Typiske repræsentanter er Condrites og Zoophycos.
TD-2128a
Condriter er et sporfossil som udmærker sig ved at være almindelig helt fra silur og til nutiden. Sporet er særlig almindelig forekommende i flint fra Kridt og Danien, hvor den gravede dybt i sedimentet.
spor7a
Før vi helt forlader de "allertidligste tider" vil vi vise et billede af et sjældent og delvis overset fossilt aftryk af en vandmand fra Ordovicium for ca. 475 mio. år siden. Fossilet der blev fundet ved Sorø sidst i 1800 tallet, er udstillet på Zoologisk Museum i København, hvor forfatterne beså vidunderet.
G-9a
Vær opmærksom på at mange karakteristiske sporfossiler som f.eks. Skolithos, Thalasinoides, Zoophycos med flere kan følges helt fra Kambrium til nutiden. Måske ikke de samme dyr og miljøet de har levet i har nok ændret sig gennem tiden. For eksempel har Zoophycos engang levet på rev og lavt vand, hvorimod den i nutiden lever på dybt vand. Zoophycos i Kertemindemerglen anså man for umuligt indtil Mogens Nielsen og Peter fandt den i de såkaldte Gundstrupblokke. Spørgsmålet er, hvorfor? Har Zoophycos igen tilpasset sig en lavere vanddybde eller har vanddybden i kertemindeler-havet været højere end antaget?
spor8a spor9a
I vores "nationalsten" flint" optræder utallige spor, og nogle mener at al flint er sporfossiler dannet med udgangspunkt i åbne forgrenede gangsystemer af typen Thalasinoides.
Se Natur og Museum, nr. 4 Dec. 2005 - Sporfossiler af Jan Gruwier Larsen.
G-11a
Gundstrupblok med fossile spor af Teredo boremuslinger, Davinde Stenmuseum. Se lignende Gundstrupblok med spor af Teredo boremuslinger og læs valuarrapporten DK 606 på Danekræ-databasen Danicafossils.

Foto ©: Sten Lennart Jakobsen
spor10a
Den nuprede gravegang Ophiomorpha er sammen med Thalasinoides nogle af de almindeligste gravegange (antagelig afsat af krebsdyr), og der er eksempler på, at sammenhængende gangsystemer indeholder begge slags gravegange, så på trods af deres forskellighed mener man, at de samme dyr har lavet sporene. - Ophiomorpha i sandet og blødt sediment, hvor der var behov for forstærkning med piller af sand limet sammen med slim, og Thalasinoides i fast og stabilt sediment.
dino-spor
Museumsinspektør på Geomuseum Faxe holdt for 15 år siden foredrag om muligheden for at finde fodspor af dinosaurer på Bornholm. Ikke ret mange år efter fandt han selv det første fodaftryk af stor pansret dinosaur på Bornholom mellem Rønne og Hasle. - Her er teori omsat til praksis på bedste måde! Dinosauren havde sat sporene i et leret flodsediment, og en efterfølgende storm havde fyldt sporet med sand. Det er det positive aftryk af sand som er bevaret!
Se fodaftryk fra mindre rovdinosaur på DK 749 på siden Danicafossils.
gravegang
Gundstrupblok med gravegang - foret med fiskerester.
Læs valuarrapporten DK 623 på Danekræ-databasen Danicafossils.

Den Danske Mineral og Fossil Database © 2015