Samlinger Lokaliteter TidstavleBlindknap uden vi


Kvartskrystaller
Kemisk består kvarts af siliciumdioxid, ofte kaldet SiO2. Kvarts dannes enten som tydelige krystaller eller uden synlig krystalstruktur, dvs. mikrokrystallinsk. I det efterfølgende omtales alene kvartskrystaller. Den største del af den ydre jordskorpe består af silikater, hvoraf kvarts er det 2. hyppigste mineral med 12%. Kvarts er indbegrebet af en krystal. Taler man om krystaller, tænker man som ofte på kvarts.

Krystalfladerne og frem for alt vinklen mellem fladerne er en direkte følge af den indre struktur. Alle krystaller i samme krystalart har altid den samme vinkel mellem analoge flader. Dette kaldes kantvinklens konstans! Kvarts krystalliserer i det trigonale krystalsystem. Krystalfladerne bestemmes af tryk, temperatur, indholdet af stoffer i den hydrotermale opløsning og overmætning i opløsningen. For at danne krystaller kræves det ubetinget, at der er vand tilstede.

De mest almindelige flader på en kvartskrystal er følgende: prismeflader, som tilhører det heksagonale krystalsystem, dvs. de er sekskantede. Sammen med de spidse romboederflade for enden/enderne af prismefladerne, dannes den lukkede krystalform. Disse to flader vil næsten altid være til stede på en kvartskrystal, og de kan hver for sig tælles til seks flader. Ud over disse to flader findes der på nogle krystaller mindre krystalflader, der sammen med romboederfladerne danner prismet (spidsen/erne af krystallen). Udover den her omtalte "normale" kvartskrystal, findes der også en såkaldt tvillingkrystal, hvor begge tvillinger ligger som spejlbilleder mod tvillingfladen, og hvor et individ kan drejes 180° om krystallens længdeakse og dække den anden flade.

Kvartskrystaller er individer, som bliver "født", som vokser og som kan forgå. Deres udseende præges af det miljø, de er opstået i. Skønt man kender utallige kvartskrystaller, er der næppe nogen, der kan fremvise to krystaller, som i størrelse, farve, form og klarhed er identiske. Kvartskrystaller, som vokser ud fra tidligere kvartskorn i bjergarten, har som regel kun spids i den ene ende. Spontant dannede krystaller, som er vokset uforstyrret, er dobbeltendede (dobbeltterminerede).

Bjergkrystal er den almindelige betegnelse for farveløs kvarts og er et symbol på klarhed og renhed. Forskellige årsager kan dog føre til forskellige farver af kvartsen.
Årsagen til farverne kan til dels skyldes farvede forureninger. Farvecentre er elektroniske defekter dannet på grund af energirig ioniseret stråling. De mest almindelige farvede kvartser er røgkvarts, som er farvet af naturlig stråling fra omgivelserne. Meget mørk røgkvarts kaldes morion. Den mere eller mindre lilla farvede kvarts kaldes ametyst, hvis farve skyldes jernindholdet i kvartsstrukturen.Citrin er kvarts, som er farvet gul til gulgrønt af naturlig stråling fra omgivelserne. Ægte citrinkrystaller er dog meget sjældne. Hvis ametyst bliver opvarmet til ca. 500° C bliver krystallerne gule til gulbrune (uægte citriner).

Der skal også i vilkårlig rækkefølge omtales de mest karakteristiske vækstformer, som kvartskrystaller kan have: Kvarts med makromosaikopbygning kaldes Friedländerkvarts. Kvarts med lamelopbygning kaldes Bambauerkvarts. På nogle kvartskrystaller vokser der på prismefladerne subkrystaller ud af moderkrystallen.
Disse kvartser kaldes sprossekvarts. Flade, farveløse kvartskrystaller med en "indbygget" hvid stribe kaldes fadenkvarts. Kvartskrystaller, som ligner sceptre, og er dannet af en sammenvoksning af flere kvartsgenerationer langs med den lodrette krystalakse, kaldes scepterkvarts. Hvis opløsningen, i hvilken der allerede vokser krystaller, på grund af tekstoniske bevægelser bliver stærkt overmættet, kan det føre til vækst på kanter og hjørner af romboederet. Dette kaldes vindueskvarts eller skeletkvarts. En sidste type, som skal omtales her, er kappekvarts, hvor der på romboederfladerne af unge kvartskrystaller aflejres fremmede stoffer, som danner en mere eller mindre løs kappe.

I en kvartskrystal, der vokser, kan alt hvad der er i vejen blive indesluttet. Indeslutninger er gæster i en vækstkrystal. Det kan både være faste stoffer og flydende stoffer og gasser. Også klare, gennemsigtige kvartskrystaller indeholder mikroskopiske flydende indeslutninger. Indeslutninger er tegn, som giver os oplysninger om vækstkrystallernes historie, om deres opståen og om de geologiske processer, der foregik i deres nærhed. De har derfor stor genetisk og diagnostisk betydning. Den mest spændende indeslutning kaldes fantom (skygge), hvor kvartskrystallen i dens indre viser elementer af fremmede mineraler, som blev indesluttet på et tidligt voksestadie og som viser krystallens tidligere omrids. Dette fænomen kan gentages op til flere gange, så man ofte ser flere fantomer i den samme krystal. I alpine kvartskrystaller bliver fantomdannelsen hyppigst forårsaget af mineralet chlorit. Herudover kan der dannes hårformede, nåle- og stængelagtige, tavle-, blad- eller skælformede indeslutninger. Ved flydende indeslutninger ses ofte en gas- eller vandboble, der kan flytte sig, når kvartskrystallen bevæges.

Kilde: Rudolf Rykart, Quarz-Monographie, 2. udgave 1995.

Den Danske Mineral og Fossil Database © 2015