Samlinger Lokaliteter TidstavleBlindknap uden vi


Meteoritter
Meteorit
En meteorit er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på jordens overflade.

Så længe klumpen befinder sig i verdensrummet betegnes den meteoroid, eller hvis den er stor nok, en asteroide. Der er uenighed om præcis hvor drænsen går, et sted mllem 10m og 100m i diameter.

På vej ned gennem atmosfæren kaldes klumpen for en meteor eller mere populært et stjerneskud, idet den begynder at brænde p.g.a. den varme der udvikles under opbremsningen. Er den særligt lysstærk kaldes den for en ildkugle eller bolide.

Meteoritter navngives efter det sted hvor de bliver fundet. Typisk nærmeste by eller anden geografisk betegnelse. På Jorden er der fundet ca. 25.000 meteoritter, men de kan også findes på andre andre himmellegemer f.eks. på Månen og på Mars. Geologisk Museum i Købenavn har en stor samling meteoritter.

Opdagelses metode
Da det er vigtigt at bestemme hvorfra i verdensrummet meteoritten kom, for at få det fulde videnskabelige udbytte af den, skelner man mellem:

Har meteoritten været observeret som en meteor, eller kan den på anden måde bestemmes til at være nyligt nedfalden, kaldes den for et fald. Eventuelle observationer af ildkuglen vil gøre det muligt til en vis grad at beregne meteoridens bane før den ramte Jorden. Den korte liggetid på Jorden, hvor den er udsat for vejr og vind, betyder at der kun når at ske en ringe grad af forvitring inden den kan analyseres.
Har meteoritten derimod ligger i årevis, måske tusinder af år, kaldes den for et fund. Det kan her være helt umuligt at sige noget om hvorfra i verdensrummet den stammer uden at foretage en egentlig geologisk analyse. Den vil også være forvitret, f.eks. rustet hvis der er tale om en jernmeteorit. Graden af forvitring angives med et indeks; W0 (ingen) - W6 (kraftig) forvitring. W står for weathering der er det engelske ord for forvitring.
Før 1969 kendte man ca. 2100 meteoritter, heraf var ca. 60% fald. Siden da har man kun registreret omkring 1000 fald, men fundet i titusindevis af meteoritter, så forholdet mellem fald og fund er rykket kraftigt. En meget stor del af de nyere fund er foretaget i ørkenområder, enten de kolde på Antarktis, eller de varme som f.eks. Sahara eller Nullarbor i Australien.

Mineralogi og struktur
Stenmeteorit
Stenmeteoritter er de mest almindelige. De består af de samme elementer og mineraler som bjergarterne på Jorden, f.eks.; pyroxen, olivin og plagioklas. Langt de fleste af dem har dråbeagtige mm-store indre strukturer bestående af silikatglas og silikat-mineraler, kaldet kondruler. Denne type meteoritter kaldes derfor for kondritter. Kondritter stammer fra småplanetlegemer dannet samtidig med vores solsystem. Nogle af dem indeholder meget små partikler af grafit, siliciumkarbid og diamant der er ældre end solsystemet.
Kulkondritter er en særlig type, de er sorte og kulstofholdige, og kan indeholde organiske forbindelser. De formodes at stamme fra den ydre del af småplanetlegemer eller kometkerner.
Akondritter er stenmeteoritter der ikke har dråbestukturer. De er meget sjældne og formodes at være løsrevet ved store nedslag på Mars og på Månen, eller fra overfladen af asteroider der har været opsmeltede på et tidligt tidspunkt.

Jern-stenmeteorit
Jern-stenmeteoritterne består af stort set lige dele jern-nikkel metal som silikater (primært olivin). De kan inddeles i to grupper; pallasitter og mesosideritter.
Pallasitter er kendetegnet ved at silikaterne optræder i cm-store krystaller indlejrede i metalmassen. Det antages at de stammer fra grænseområdet mellem kappen og den metalliske kerne, i en asteroide der har været udsat for en voldsom kollision, hvorved den er blevt slået i stumper og stykker og spredt i alle retninger.

Bemærk, pallasitter er ikke opkaldt efter asteroiden 2 Pallas, men efter den tyske zoolog og botaniker Peter Simon Pallas, der i 1772 indgående havde beskrevet et fund ved Krasnojarsk i Sibirien. Krasnojarsk meteoritten er netop af pallasittypen. Dette fund samt andre lignende spredt over hele kloden, brugte den tyske fysiker Ernst Chladni to år senere til at argumentere overbevisende for, at meteorer rent faktisk var sten der faldt ned fra himlen, hvilket videnskaben indtil da havde antaget for at være en forrykt tanke.
Pallasitter er kendetegnet ved at silikaterne optræder i cm-store krystaller indlejrede i metalmassen. Det antages at de stammer fra grænseområdet mellem kappen og den metalliske kerne, i en asteroide der har været udsat for en voldsom kollision, hvorved den er blevt slået i stumper og stykker og spredt i alle retninger.
Mesosideritter har en mere blandet tekstur idet indeslutningerne forekommer i mange forskellige størrelser indenfor den samme sten.

Jernmeteorit
Jernmeteoritterne består hovedsageligt af jern med 5-20 (vægt)procent nikkel. De stammer fra kernen af småplaneter, der på et tidspunkt har været opsmeltede.

Struktur klassifikation
Den ældre/traditionelle strukturklassifikation, opdeler jernmeteoritterne i tre hovedgrupper baseret på forholdet mellem to forskellige jern-nikkel-legeringer kaldet kamacit og taenit. Legeringerne forekommer ikke naturligt på Jorden, men kun i meteoritter. Kamacit indeholder 5-10% nikkel, hvorimod taenit indholder 20-50% nikkel. Undertiden ses også andre og mere sjældne jern-nikkel legeringer som tetrataenit og antitaenit.

Hexaedritter består næsten udeukkende af kamacit. Nogle hexaedritter har såkaldte Neumann linjer, der er fine parallelle bånd, der formodes skabt ved deformation af kamacitkrystallerne under en kollision.
Oktaedritetter Er de mest almindelige, og består af både kamacit og taenit. Poleres overfladen på et tværsnit gennem en oktaedrit og ætses, fremkommer en særlig lamelstruktur (Widmanstätten-mønster også kaldet Thomson struktur). Lamelstrukturen kan ikke eftergøres i laboratorier, og har kun kunnet dannes ved en meget langsom nedkøling af en småplanet. Lamelstrukturen varierer afhægigt den kemiske sammensætning og af hvor hurtigt nedkølingen har foregået.
Ataxitter består næsten udeukkende af taenit, og er meget sjældne.

Sakset fra Wikipedia

Den Danske Mineral og Fossil Database © 2015