Samlinger Lokaliteter TidstavleFaunalister Blin


Kerteminde Mergel
 Beskrivelse:   af  Mogens S. Nielsen og Peter Mortensen 

ProfilKertemindemerglen er ikke formel defineret, men Lundsgårds Klint ved Kerteminde benyttes som typelokalitet. Kerteminde Merglen er beskrevet fra både boringer og daglokaliteter af (Gry 1935).
Du kan læse mere om lokaliteten Lundsgård Klint på My Fossils.

Kerteminde Merglen er betegnet som en monoton lysegrå finkornet mergel med forkislede lag, men uden lagdeling (kan dog forekomme). Kerteminde Mergel har sin udbredelse i hele det Danske Subbassin, de kendte tykkelser er 12 meter ved Harre og 136 meter ved Sorø, hvor den nederste del veksellejrer med Lellinge Grønsandet. Det tyder på at Kerteminde Merglen mangler på Ringkøbing-Fyn højderyggen og syd for, men den fines dog som gletsjer transporterede løse blokke overalt på Fyn, Sælland og Jylland (Grønwall 1904 & Grønwall & Harder 1907).

Alder:
Kerteminde Merglen er aflejret i ældste del af Selandien (Thomsen 1994). Kerteminde Merglen består af ca. 50% ler og silt, samt ca. 50% Kridt som består af 90% omlejrede kalknannofossiler fra Sen Kridt, (Thomsen & Heilmann Clausen 1985). Blokkene er blevet undersøgt for kalknannofossiler af Heilmann Clausen, Aarhus Universitet i 2003, og er tidsmæssigt blevet fastsat til dinoflagellatzone 2, det vil sige Tidlig Selandien, (Nøhr-Hansen og Heilmann Clausen 2001.

Aflejringsmiljø og udbredelse:
Kerteminde Merglen er aflejret i et køligt og roligt havmiljø, sandsynligvis på en større dybde end Lellinge Grønsandet, de grovere indslag på Sjælland og Djursland skyldes formentlig en korte afstand ti den Fennoskandiske Randzone (Thomsen 1994). Kerteminde Merglen blev aflejret i det Danske Subbassin, som på daværende tidspunkt var Østersøen og en del af Nordsøen med et smalt hav mellem Norge og Grønland, og en havarm ned over Polen, Ukraine til Russiske Bassin, og Tehtyshavet (Ziegler 1990), den lukker sig på et senere tidspunkt i Selandien. Der har ikke i den periode været forbindelse igennem den Engelske Kanal til Atlanterhavet. Mollusk faunaen fra Ukraine har en del fælles arter i Palæocænet i Danmark, 67 ialt, og alene 47 arter er fundet i Selandienet i København (Marenko 1969, 1976, Moroz 1972 og Ingemann Schnetler 2001), og har desuden mange fællestræk med den Grønlandske Mollusk fauna fra Kangelia på Nuussuag halvøen - Vestgrønland (Kollmann & Pdeel 1983).

Fossiler:
Det angives at mollusker forekommer spredt. Det har dog vist sig at de gletsjer transporterede blokke fra grusgrave på Nord og Midtfyn (Gundstrup og Tarup Davinde), indeholder en stor molluskfauna, på ca. 120 arter hvoraf der er mindst 20 art er der er nye for videnskaben. Endvidere findes der mindst 3 arter søpindsvin, søliljer, 1 slangestjerne som tilhører familien Ophiolepididae som ikke tidligere er set i Selandien, fragmenter af søstjerner, koraller, mosdyr, svampe og mange forskellige sporfossiler bl.a. Zoophycos sp. som ikke tidligere er kendt fra Kerteminde Mergelen.

Peter Mortensen og undertegnede har systematisk indsamlet fossiler i Gundstrup Grusgrav, siden 1991. Fossilerne fremstår i blokkene mest som hulrum med kalkrester. Undertegnede har renset aftrykkene med fortyndet eddikesyre, grundet dem med tynd lim og givet dem en meget tynd sulfoblanding (slipmiddel), og derefter lavet afstøbninger af siliconegummi.

Mogens S. Nielsen & Peter T. Mortensen - 19-02-2006

Den Danske Mineral og Fossil Database © 2015