Krystalsamlingen.

Ametystklase.

Krystaller fra kvartsfamilien

For mange stensamlere er det hele startet med kvartskrystaller. De skinnende, gennemsigtige bjergkrystaller, de lilla ametysthuler, de gule citriner og den mørke, mystiske røgkvarts fanger blikket og fascinerer. Man undres over at naturen kan frembringe så fantastiske former og farver.

Men egentlig er der intet magisk ved krystaller. Vi er omgivet af dem - de fleste er bare meget mindre og knap så opsigtsvækkende som samlerobjekterne.

En krystal er et fast stof, hvis atomer er ordnet i et gentaget gittermønster. Det får krystallerne til at fremstå som geometriske former med klart afgrænsede flader, der reflekterer lyset. Der findes 7 grundlæggende krystalsystemer med hver deres forskellige symmetriegenskaber.

Krystaller dannes ved udfældning, dvs. når en væske fordamper og efterlader sine faste bestanddele. Et godt eksempel er de saltkrystaller, vi alle bruger i køkkenet eller ved spisebordet. De er dannet ved langsom fordampning af saltvand. Man kan endda lave sit eget salt ved f.eks. at træne hårdt og svede, hvilket efterlader hvide rande af bittesmå saltkrystaller på tøjet. Det er dog nok de færreste, der vil putte dem på maden, men processen er i praksis den samme som i et saltsyderi.

Alle sten og bjergarter indeholder krystaller. De fleste er mikroskopiske eller i hvert fald meget små. De største krystaller i verden er fundet i Mexico. De består af Kalciumsulfat - bedre kendt som gips - og de længste er mere end 10 meter lange. Det største danske krystalfund, en klynge på 1 1/5 meter i diameter, er fundet i en molergrav på Mors, og består af forstenet Ikait, en form for Kalciumkarbonat.

Stenmuseets samling

Tidligere fandtes der i Odense en gruppe af krystal-entusiaster, der dels samlede på især kvartskrystaller, og dels studerede krystallografi. De arbejdede bl.a. sammen om at oversætte bogen "Quarz-Monographie: die Eigenheiten von Bergkristall, Rauchquarz, Amethyst, Chalcedon, Achat, Opal und anderen Varietäten" af Rudolf Rykart. Men på et tidspunkt gik gruppen i opløsning, og tre af medlemmerne, Mette Rask, Birgit Brorson og Ebbe Møhring Madsen donerede de krystaller, som i dag kan ses i Davinde Stenmuseum. Nederst på siden ses bogens forside.

Samlingen består af forskellige varianter af kvarts, både rå og slebne. Krystallerne er oprindeligt indkøbt på forskellige stenmesser. Foruden naturlige krystaller er der også facetslebne sten, lavet af Mette Rask.

I det følgende en kortfattet beskrivelse af nogle af de typer af kvarts, man kan se i denne samling.

Eksempler:

Zirkon
Bjergkrystal.

Dette er den rene form af mineralet kvarts, med formlen SiO2 (siliciumdioxid). Kvarts er, næst efter feldspat, det mest almindelige mineral i jordens øvre skorpe. Det tilhører gruppen af Tektosilikater.

De smukke, glasklare krystaller af bjergkrystal dannes i forbindelse med hydrotermisk aktivitet i undergrunden, hvor glohed vulkansk væske presses op gennem klipperne og udfælder sit indhold af mineraler i hulrum. Derfor findes krystaller ofte i såkaldte geoder - hule sten, dannet af gasbobler.

Kvarts kan antage mange former. F.eks. består dansk flint, som man finder på stranden, af mikrokrystallinsk kvarts.

Ametyst
Ametyst.

I jordens undergrund findes en del radioaktive mineraler, som udsender svag stråling. Kvartskrystaller, der dannes i et område med stråling, og samtidig indeholder jern, kan antage en lilla farve. Disse krystaller kaldes ametyst.

Ametyst findes i mange varianter fra sart lavendelfarvet til dyb violet. Ametystkrystaller kan med tiden bleges af den ultraviolette stråling i sollys.

Selvom farven er opstået ved bestråling, er det ikke farligt at berøre krystallerne eller have dem i sit hjem.

Citrin
Citrin.

Den gule kvarts, kaldet "citrin" er en af de mest eftertragtede til smykker. Farven opstår når kvartskrystaller indeholder jernatomer som del af krystalgitteret.

Ægte citrin er forholdsvis sjælden. Der findes imidlertid meget falsk citrin, idet man kan frembringe en gulorange farve ved at opvarme ametyst. Også røgkvarts kan have en gul farve, som dog ikke skyldes jern, men aluminium.

Røgkvarts
Røgkvarts

Den grå/brune variant af kvarts er ligesom ametyst fremkommet ved bestråling. Samtidig skal mineralet aluminium være til stede. Ægte røgkvarts har formlen AlO4 i stedet for SiO4.

Farvespektret går fra lys grå over varm brun til helt sort. Den sorte variant kaldes "morion".


Forskellige krystalformer
Fadenkvarts

Den normale facon på en kvartskrystal er prismatisk med romboedriske flader. Denne form opstår naturligt, hvis krystallen får lov at vokse uforstyrret under ensartede forhold. Men andre former kan opstå, hvis vækstbetingelserne ændrer sig, eller hvis der er inklusioner, "fremmedlegemer" i krystallen.

I museets samling kan man bl.a. se "fadenkvarts", opkaldt efter det tyske ord for snor, idet det ser ud som om der går et stykke snor eller uldgarn gennem en krystal eller gruppe af krystaller. Selve krystallerne er ofte flade og uregelmæssige.

Det skyldes at disse krystaller er dannet i lavmetamorfe områder, hvor den omgivende klippe delvis smelter, udvider og strækker sig pga. vulkansk aktivitet. Det får kvartskrystallerne til at knække, hvorefter de atter "heler" (vokser sammen), og samtidig dannes lommer af gas og væske i krystallen - det er dette hulrum, der ligner en flosset hvid snor.

Scepterkvarts

Museet har også et fint eksemplar af "scepterkvarts". Her er en større krystal vokset frem fra spidsen af en mindre, og det hele ligner derfor lidt en paddehat - eller en konges scepter.

Dannelsesprocessen for scepterkvarts er stadig omdiskuteret. Det er tænkeligt at vækstbetingelserne for krystallen midlertidigt har været forringet, og derefter er blevet bedre, således at væksten er gået i stå, og den nye vækst har været kraftigere. Den nederste, mindre krystal kaldes første generation, og sceptrets top er anden generation.

Fensterkvarts

"Fensterkvarts" er endnu en type, der har hentet sit navn i Tyskland. Direkte oversat betyder det "vindueskvarts", men på engelsk kaldes det "Skeleton Quartz" (skeletkvarts). Begge betegnelser er meget dækkende for udseendet af disse krystaller, hvis flader ligner vinduesrammer, ofte med flere lag "glas", mellem hvilke væske og andre inklusioner kan være fanget.

Denne vækstform skyldes et geologisk miljø med stærkt varierende temperatur og tryk. Krystallerne har ofte inklusioner af gas, vand og sediment, hvilket tyder på at de har været omgivet af oprørt kogende væske på forskellige tidspunkter af vækstprocessen.

Disse og mange flere af kvartskrystallernes forunderlige former og farver kan ses i Davinde Stenmuseum, takket være donationer fra den nu nedlagte krystalforening i Odense.


Quarz-monographie.

God fornøjelse og velkommen i museet.

Tekst: Christel Dall, hvis ikke andet er nævnt.

Foto : Bent H. Nielsen