Sverige mellemområdets granit

Sveriges mellemområde er området fra Bohuslen i vest til Uppland i øst.


Ledeblokke

Bohuslen-granit brunlig

Bohuslen-granit brunlig
Bohuslen-granit er fin til mellemkornet (de fleste korn er mindre end 3mm). Granitten findes i forskellige farvenuancer, denne er brunlig. Andre nuancer vises nedenfor.

P.Smed 3. udgave: nr. 75
P.Smed 4. udgave: nr. 103
P.Smed 5. udgave: nr. 102a

Søg på nettet efter Bohuslen-granit brunlig med  

Bohuslen-granit lysegrå

Bohuslen-granit lysegrå
Som ovenfor men i lysegrå nuance.

P.Smed 3. udgave: nr. 74
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 5. udgave: nr. 102c

Søg på nettet efter Bohuslen-granit lysegrå med  

Bohuslen-granit porfyrisk

Bohuslen-granit porfyrisk
En porfyrisk variant med ca. 1cm store kalifeldspatter

P.Smed 3. udgave: nr. 76
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Søg på nettet efter Bohuslen-granit porfyrisk med  

Bohuslen-granit rødbrunlig

Bohuslen-granit rødbrunlig
En rødbrunlig variant.

P.Smed 3. udgave: nr. 75a
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 5. udgave: nr. 102b

Søg på nettet efter Bohuslen-granit rødbrunlig med  

Brun Graversfors-granit

Brun Graversfors-granit
En dystert udseende granit med mørkebrun kalifeldspat.

P.Smed 3. udgave: nr. 72a
P.Smed 4. udgave: nr. 61
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Søg på nettet efter Brun Graversfors-granit med  

Hvid Sala-granit

Hvid Sala-granit
Blok med en lysende hvid fremtoning som skyldes hvide plagioklaskrystaller som klumper sig sammen. Indeholder også sort biotit og stor mængde grålig kvarts.

P.Smed 3. udgave: nr. 80
P.Smed 4. udgave: nr. 99
P.Smed 5. udgave: nr. 97

Søg på nettet efter Hvid Sala-granit med  

Kinnediabas

Kinnediabas
Gråfarget blok med "blomkålsagtig" overfladestruktur. De mørke krystaller er augit, de lyse "blomkål" er plagioklas.

P.Smed 3. udgave: nr. 48
P.Smed 4. udgave: nr. 50
P.Smed 5. udgave: nr. 50

Søg på nettet efter Kinnediabas med  

Kroppefjäll-gnejsgranit

Kroppefjäll-gnejsgranit
Tætliggende, regelmæssigt fordelte, lyserøde til gulrøde kalifeldspatøjne. Deres størrelse er typisk 0,5-1 cm men kan komme op på 4 cm.

P.Smed 3. udgave: nr. 123a
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Søg på nettet efter Kroppefjäll-gnejsgranit med  

Porfyrisk Graversfors-granit

Porfyrisk Graversfors-granit
En sjælden blok med op til 5cm store rektangulære kalifeldspatter og blå kvarts.

P.Smed 3. udgave: nr. 72b
P.Smed 4. udgave: nr. 60
P.Smed 5. udgave: nr. 76

Søg på nettet efter Porfyrisk Graversfors-granit med  

Porfyrisk Sala-granit

Porfyrisk Sala-granit
Som ovenstående Hvid sala-granit men her danner kalifeldspat svagt røde øjne.

P.Smed 3. udgave: nr. 79
P.Smed 4. udgave: nr. 99b
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Søg på nettet efter Porfyrisk Sala-granit med  

Rød Graversfors-granit

Rød Graversfors-granit
Denne sjældne blok domineres af rød kalifeldspat og blåhvid kvarts.

P.Smed 3. udgave: nr. 72
P.Smed 4. udgave: nr. 59a
P.Smed 5. udgave: nr. 62a

Søg på nettet efter Rød Graversfors-granit med  

Stockholms-granit

Stockholms-granit
En finkornet blok i hvidlig, grå og lysegrå farver.

P.Smed 3. udgave: nr. 78
P.Smed 4. udgave: nr. 102
P.Smed 5. udgave: nr. 100

Søg på nettet efter Stockholms-granit med  

Sörmlandsgnejs

Sörmlandsgnejs
Uregelmæssig foldet gnejs med blegrøde-lysviolette granater, der kan danne over 5 cm store klumper.

P.Smed 3. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 4. udgave: nr. 127
P.Smed 5. udgave: nr. 132
Placering i museet: nr. 110

Søg på nettet efter Sörmlandsgnejs med  

Uppsala-granit

Uppsala-granit
En blok med sort-hvid fremtoning. (Kvarts er dog blå.) De sorte mineraler kan danne striber.

P.Smed 3. udgave: nr. 81
P.Smed 4. udgave: nr. 98
P.Smed 5. udgave: nr. 96

Søg på nettet efter Uppsala-granit med  

Vänge-granit

Vänge-granit
Dominerende røde "forrevne" kalifeldspatkrystaller. Kvartsindholdet er op til 40%

P.Smed 3. udgave: nr. 73
P.Smed 4. udgave: nr. 81a
P.Smed 5. udgave: nr. 98a-b

Søg på nettet efter Vänge-granit med  

Vätö-granit

Vätö-granit
Vätö-granit ligner ovenstående Vänge-granit, dog er Vätö-granitten mere finkornet, kalifeldspatten er mere rød og der er mere biotit.

P.Smed 3. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget
Placering i museet: nr. 59a

Søg på nettet efter Vätö-granit med  

Åmål-gnejsgranit

Åmål-gnejsgranit
Meget røde kalifeldspatkrystaller i en stribet grundmasse.

P.Smed 3. udgave: nr. 123
P.Smed 4. udgave: nr. 118
P.Smed 5. udgave: nr. 133

Søg på nettet efter Åmål-gnejsgranit med  

 Referencer og Litteratur 

Sten i det danske landskab: Per Smed, 3. udgave 1995, Geografforlaget

Sten i det danske landskab: Per Smed, 4. udgave 2016, Højers Forlag

Sten i det danske landskab: Per Smed, 5. udgave 2024, Davinde Stenmuseum

Lær at elske rapakivi: Sven Madsen, 2022, Davinde Stenmuseum

Sten på mark og strand: Arne Noe-Nygaard, Tage Andersen, 1985, Høst & Søn

Danske strandsten - en guide: Troels V. Østergård, 2015, Gyldendal

Sten - lær stenene ved stranden at kende: Ellen Merete Dyhr-Larsen, 2005, Geografforlaget

Sten i farver: Erik Schou Jensen, 6. udgave 2005, Politikens Naturguider