Få tynde lyse flammer og få lidt bredere lidt tågede striber. Strøkornene er hvide eller lyst grønlige.

P.Smed 3. udgave: nr. 16
P.Smed 4. udgave: nr. 17
P.Smed 5. udgave: nr. 19

Her ses bjergarten i sin oprindelige farve. Grundmassen er teglrød til rødbrun. Bliver mere bleg ved forvitring. Ingen kvartskorn, derimod 1-5 mm store kalifeldspatter med næsten samme farve som grundmassen og aflange gullige plagioklaser. Ind imellem kan ses grønne nister ag epidot.
P.Smed 3. udgave: nr. 23
P.Smed 4. udgave: nr. 26
P.Smed 5. udgave: nr. 29

Runde lysegrå kvarts-strøkorn i rigelig antal. En del, op til 1 cm store dybrøde strøkorn af kalifeldspat. Næsten samme farve som grundmassen. Få mm store firkantede gullige plagioklaskorn. Hjemstedet er Härjedalen.

P.Smed 3. udgave: nr. 5
P.Smed 4. udgave: nr. 3
P.Smed 5. udgave: nr. 8

Blommefarvet, ellers som nævnt under nr. 31.

P.Smed 3. udgave: nr. 32
P.Smed 4. udgave: nr. 33a
P.Smed 5. udgave: nr. 35b

Farven er grålig, ellers som nævnt under nr. 31.

P.Smed 3. udgave: nr. 33
P.Smed 4. udgave: nr. 33b
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Grundmassens farve kan varierer fra teglrød over blommefarvet til gråbrun. Talrige 1-4 mm store plagioklaskorn. Få lyserøde kalifeldspatkorn. En del små sorte korn som enten er hornblende eller augit. Mange 3-10 mm store sort-grønne klumper af hornblende, epidot og klorit, der forvitrer let og efterlader grønne gruber i overfladen.
P.Smed 3. udgave: nr. 31
P.Smed 4. udgave: nr. 33
P.Smed 5. udgave: nr. 35a

Grundmassen er dyb grå til sortviolet. Talrige strøkorn af plagioklas, som normalt er grågrønne. Kan dog være gulbrune. Mange sorte strøkorn af hornblende, augit, biotit og magnetit.

P.Smed 3. udgave: nr. 36
P.Smed 4. udgave: nr. 34
P.Smed 5. udgave: nr. 37

Grundmasse er rødbrun. Kan også være mørkebrun. De enkelte korn i massen kan skimtes i lup, hvilket ikke er normalt i andre porfyrer. Der ses strøkorn af op til 1 cm store kantede feldspatter. Ingen kvarts men biotit aggregater.

P.Smed 3. udgave: nr. 27
P.Smed 4. udgave: nr. 27
P.Smed 5. udgave: nr. 34

Mange tynde hvide til rosa flammer, men flest af de hvide. Rødlige strøkorn.

P.Smed 3. udgave: nr. 18
P.Smed 4. udgave: nr. 19
P.Smed 5. udgave: nr. 20

Brunlig grundmasse og store langagtige (3-10 mm)strøkorn af kalifeldspat med røde tværstriber. Desuden tofarvede plagioklaskorn.

P.Smed 3. udgave: nr. 26
P.Smed 4. udgave: nr. 28
P.Smed 5. udgave: nr. 30

Sortgrønne aggregater ca. 5 mm, som regel med små tydelige lysegrå kvartskorn.

P.Smed 3. udgave: nr. 24
P.Smed 4. udgave: nr. 29b
P.Smed 5. udgave: nr. 22

Denne sorte type er meget sjælden. Få korte utydelige mørkebrune striber. Mange tætliggende strøkorn. Kommer fra Älvdalen.

P.Smed 3. udgave: nr. 17
P.Smed 4. udgave: nr. 18
P.Smed 5. udgave: nr. 22

Mange røde til rødbrune flammer, op til 4mm brede. En del røde og hvide strøkorn.

P.Smed 3. udgave: nr. 19
P.Smed 4. udgave: nr. 20
P.Smed 5. udgave: nr. 21

Som navnet siger er den rødlig. Tre slags strøkorn som i Kåtilla-porfyr, se denne.

P.Smed 3. udgave: nr. 25a
P.Smed 4. udgave: nr. 29
P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget

Rød (ofte karminrød) tæt grundmasse. 1/2-5 mm store runde grå strøkorn af kvarts. Talrige små hvidlige kalifeldspatkorn og grønlige plagioklaskorn.

P.Smed 3. udgave: nr. 12
P.Smed 4. udgave: nr. 6
P.Smed 5. udgave: nr. 9a

En tinguait er en alkalisk gangbjergart. Grundmassen er grønlig og der er fem forskellige slags strøkorn. Disse kan være sort eller brun ægirin, grålig/hvid nefelin, rødlig/gullig cancrinit, langagtig feldspat og biotit.

P.Smed 3. udgave: nr. 37
P.Smed 4. udgave: nr. 36
P.Smed 5. udgave: nr. 43

Har samme tekstur og ligner meget en kinne-diabas. Augit-rederne er dog større. Mange olivinkorn. Kommer fra Sysslebäck, Värmland.

P.Smed 3. udgave: nr. 49
P.Smed 4. udgave: nr. 51
P.Smed 5. udgave: nr. 51

Flere cm brede, tågeagtige uskarpe røde striber. Lidt kvarts både som smalle striber og grå korn.

P.Smed 3. udgave: nr. 19a
P.Smed 4. udgave: nr. 21
P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget

Gråbrun til brun grundmasse. Mange strøkorn af lyserøde til hvide kalifeldspat og plagioklas som kan have farverne: æblegrøn, brunlig og sølvgrå. Mørke mineraler som hornblende og biotit.

P.Smed 3. udgave: nr. 28
P.Smed 4. udgave: nr. 30
P.Smed 5. udgave: nr. 33

Grundmassen varierer fra rosagrå over gråbrun til ren grå. Strøkornene fylder over halvdelen af blokkens masse. Der er to slags feldspat og to slags mørke mineraler, hornblende og biotit.

P.Smed 3. udgave: nr. 29
P.Smed 4. udgave: nr. 32
P.Smed 5. udgave: nr. 36

Som Venjan-porfyrit.

P.Smed 3. udgave: nr. 30
P.Smed 4. udgave: nr. 31
P.Smed 5. udgave: nr. 36a

I virkeligheden er det en ignimbrit. Grundmassen er rødviolet eller gråbrun med striber. Runde glasagtige kvartskorn i forskellig størrelse.

P.Smed 3. udgave: nr. 13
P.Smed 4. udgave: nr. 7
P.Smed 5. udgave: nr. 9b

Er en basalt hvor grundmassen er sortgrøn/sortgrå/sortviolet. Koksagtig og de enkelte korn kan ses i lup.Plagioklas forvitrer og strøkornene er pladeformede.

P.Smed 3. udgave: nr. 47
P.Smed 4. udgave: nr. 45a
P.Smed 5. udgave: nr. 48

Meget grov tekstur hvor kornene kan være 1 cm store. Gullige korn af olivin, metalskinnende korn af ilmenit eller magnetit. Guldskinnened korn af pyrit og gitteragtige feldspatter.

P.Smed 3. udgave: nr. 51
P.Smed 4. udgave: nr. 49
P.Smed 5. udgave: nr. 49

Karminrød grundmasse ellers se data under rød Orrlok-porfyr.

P.Smed 3. udgave: nr. 25
P.Smed 4. udgave: nr. 29c
P.Smed 5. udgave: nr. 29c

Sten i det danske landskab: Per Smed, 3. udgave 1995, Geografforlaget

Sten i det danske landskab: Per Smed, 4. udgave 2016, Højers Forlag

Sten i det danske landskab: Per Smed, 5. udgave 2024, Davinde Stenmuseum

Lær at elske rapakivi: Sven Madsen, 2022, Davinde Stenmuseum

Sten på mark og strand: Arne Noe-Nygaard, Tage Andersen, 1985, Høst & Søn

Danske strandsten - en guide: Troels V. Østergård, 2015, Gyldendal

Sten - lær stenene ved stranden at kende: Ellen Merete Dyhr-Larsen, 2005, Geografforlaget

Sten i farver: Erik Schou Jensen, 6. udgave 2005, Politikens Naturguider