Oslofeltet er en ca. 60 km bred gravsænkning der næsten løber ret syd-nord. Det er en såkaldt palæorift hvor de oprindelige prækambiske lag sank ned til 2-4 km's dybde. Vulkansk aktivitet i perioden sen karbon og silur (ca. 340-250 mio. år før nu) har efter mange vulkanudbrud overlejret det oprindelige til det vi kender nu, med stor varietet af især porfyriske blokke. Afhængig af hvor lang tid der er gået mellem udbrudene og dermed overlejringen af lavaen, har iltens påvirkning været forskellig og derved er de forskellige farver opstået. Sidst i oslofeltets udbrudsforløb blev magmaen mere kvartsholdig og dermed mere eksplosiv. Dette resulterede bl.a. i udbrud af de såkaldte "askelaviner". Disse er i dag hærdet til ignimbriter.
Kommer fra Mjøsa i Norge. Stammer fra tiden før kambrium. P.Smed 3. udgave: nr. 125 P.Smed 4. udgave: nr. 134 P.Smed 5. udgave: nr. 143
70 % af bjergarten er kalifeldspat i matrøde/lyse brunrøde partier. Kvarts i 3-10 mm sorte korn. Plagioklasen er hvidlig. P.Smed 3. udgave: nr. 90 P.Smed 4. udgave: nr. 109 P.Smed 5. udgave: nr. 115
Ekerit er en såkaldt alkalisyenit, der er nær beskægtet med Nordmarkit. Over halvdelen af stenen består af alkalifeldspat. Kvarts udgør op til 30%. P.Smed 3. udgave: nr. 107 P.Smed 4. udgave: nr. 110 P.Smed 5. udgave: nr. 117
Hedal-granit ligner til forveksling Ådal-granit og begge kommer fra samme område. De to kaldes tilsammen Flå-granit. Ådal-granit er lidt mere rødlig end Hedal-granit. P.Smed 3. udgave: nr. 77g P.Smed 4. udgave: nr. Ikke medtaget P.Smed 5. udgave: nr. Ikke medtaget Placering i museet: nr. 76b
Variant af Grimstad-granit. Netagtig og finkornet. P.Smed 3. udgave: nr. 89 P.Smed 4. udgave: nr. Ikke medtaget P.Smed 5. udgave: nr. 113b
Som ovenstående, dog er kornstørrelsen større (op til 10 mm) for denne variant. P.Smed 3. udgave: nr. 109 P.Smed 4. udgave: nr. 111 P.Smed 5. udgave: nr. 118
Nordmarkitter har et extremt højt (85%) indhold af alkalifeldspat. Krystallerne er rektangulære og plagioklas mangler. Kornstørrelsen er lille (ned til 2 mm) for denne variant. P.Smed 3. udgave: nr. 108 P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget
Pulaskit er en variant af Nordmarkit uden kvarts. Feldspatkrystallerne er gråbrune eller rødlig-grå. P.Smed 3. udgave: Ikke medtaget P.Smed 4. udgave: nr. 112 P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget Placering i museet: nr. 20
Vanskelig at skelne fra smålandsgranitter. Størst mulighed for at finde dem er i Nordjylland. Kalifeld skal være dybrød eller teglrød, men ikke rødbrun. Kvarts skal være hvidlig. Plagioklas kan mangle. P.Smed 3. udgave: nr. 88b P.Smed 4. udgave: nr. (55, kaldes "Grimstad-granit") P.Smed 5. udgave: nr. (112, kaldes "Grimstad-granit")
Svær at finde, da den ligner svenske typer. Indeholder store klaser af grovkornede feldspatter. Ligeledes er kvartskornene meget store. P.Smed 3. udgave: nr. 88 P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget. P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget.
Ådal-granit ligner til forveksling Hedal-granit og begge kommer fra samme område. De to kaldes tilsammen Flå-granit. Ådal-granit er lidt mere rødlig end Hedal-granit. P.Smed 3. udgave: Ikke medtaget P.Smed 4. udgave: Ikke medtaget P.Smed 5. udgave: Ikke medtaget Placering i museet: nr. 150
Sten i det danske landskab: Per Smed, 3. udgave 1995, Geografforlaget
Sten i det danske landskab: Per Smed, 4. udgave 2016, Højers Forlag
Sten i det danske landskab: Per Smed, 5. udgave 2024, Davinde Stenmuseum
Lær at elske rapakivi: Sven Madsen, 2022, Davinde Stenmuseum
Sten på mark og strand: Arne Noe-Nygaard, Tage Andersen, 1985, Høst & Søn
Danske strandsten - en guide: Troels V. Østergård, 2015, Gyldendal
Sten - lær stenene ved stranden at kende: Ellen Merete Dyhr-Larsen, 2005, Geografforlaget
Sten i farver: Erik Schou Jensen, 6. udgave 2005, Politikens Naturguider