Her vises et lille udpluk af en større samling af fossilt (forstenet) træ fra forskellige steder i verden. Samlingen er doneret af Henning Møller, Ebbe Møhring Madsen og Bent H. Nielsen, og kan ses ved besøg i museet.

Når noget er fossilt eller forstenet, som man siger, så er det oprindelige materiale, som i det her tilfælde er træ, gennem millioner år blevet nedbrudt af gennemsivende vand.
Det kan ske hvis træet hurtigt dækkes af slam eller andet materiale, så der lukkes for ilten, og derefter sker gennemsivning af vand hvori der er opløste mineraler. Ganske langsomt erstattes nu celle for celle det oprindelige træ, af forskellige mineraler, der igen efter mange millioner år hærder op til fast stof. Altså det vi i dag kalder et fossil.

Afhængig af hvor det har foregået, har der været forskellige mineraler. Derfor ses forskellige farver. Normalt ser man en nøjagtig kopi af det oprindelige træ.
I visse tilfælde har det fossile træ have været udsat for et stort tryk og stor varme. D.v.s. trykket et stykke ned i jordskorpen. Derved kan der ske en metamorfose, hvorved mineralerne omkrystalliseres. Et eksempel ses længere nede.

Processen beskrevet her er meget simplificeret i forhold til det virkeligt sker. Faktisk er man stadig lidt i tvivl om visse forhold.

Eksempel på det udstillede træ i Stenmuseet:

Callixylon
Den første urplante der dannede træstamme.

Callixylon stammer fra perioden "Devon" ca. 350 millioner år siden.
Den havde stamme, men ellers så den ganske anderledes ud. f.eks. var der ikke blade på grenene, men derimod en slags mostotter.
Træer og planter havde havde heller ikke udviklet rødder og karvæv, som planter har i dag. Så de var meget afhængige af fugten i luften.

Gingo huttonii, Fur.
Forfadderen til Gingo Biloba, tempeltræet.

Gingo huttonii voksede i "Perm" ca. 270 millioner år siden. I dag er denne uddød, men Gingo biloba gror i bedste velgående.

Psaronius, Titia Singularis, Brasilien
Træbregne, kun ca. 10 millioner år ældre end Gingoen.

Træbregneer også fra perioden "Perm". Typisk træstamme at se på udefra, men indeni mangle kar og celler. d.v.s. for at få vand op, bruger den en hævertvirkning i nogen sugerørslignende kanaler.
Træet kan blive op til 10 m højt, men ikke vokse i tykkelsen, så derfor danner det en mægtig rodknold, der virker som kontravægt. Rødderne er heller ikke særligt godt udviklede.

Abetræ.
Araucaria fra Abeskræk familien.

Det er ikke uden grund at træet har navnet abeskræk. Hvis man på nålene, så ligner de jo nærnest knive og de er skarpe. Træet har sin oprindelse i tidsperioden "Trias" som er ca. 200-250 millioner år siden.

Palmetræ.
Palme fra "Jura" ca. 145-200 millioner år siden.

I dag ville man nok ikke sige at en palme er som et almindeligt træ. Det er visse andre egenskaber. Fortidens palmeæv var mage ved det vi kender. De såkaldte bladfodsstammer.

Platantræ.
Sycamore, morbærfigentræ.

Platan træet ses fra "Palæocæn" ca. 60 millioner siden og ses stadig i hele verden. De er delt op i fem undergrupper. Her ses hvordan omkrystalliseringen fuldstændigt har udvisket kendetegnene.

Cypres.
Nåletræ formentligt af Sumpcypres-familien (Taxodiaceae).

Træet er fra "Eocæn" ca. 30 millioner år gammelt, og gravet ud af moleret på Fur.

God fornøjelse og velkommen i museet.
Tekst og foto af Bent H. Nielsen