Her vises et lille udpluk af en større samling af ledeblokke fra Skandinavien. Samlingen er doneret af Ole Allan Jensen, og kan ses ved besøg i museet.

Men det er for tidligt at tale om ledeblokke. Dem kommer vi til senere! En ledeblok er nemlig en sten! Men en speciel sten. Mere om det følger herunder.

Sten kender vi fra strand, marker og stengærder.Sten indgår i al slags byggeri. Især de fleste kirker er bygget af store sten.

Sten er egentlig bare fast bjerg eller fjeld der er brudt i stykker til mindre løse stykker. Lidt større sten kaldes ofte for blokke. (Ofte slår man sten og blokke sammen til blot ”blokke”.)

De fleste sten og blokke vi finder i naturen i Danmark er bragt hertil i istiden, hvor de sad fastfrosset i de store gletchere. Nogle af dem er videretransporteret ud i landskabet af rivende smeltevandsfloder

Hvis ismasserne har transporteret (stenene og) blokkene over store afstande kan man kalde dem for Vandreblokke. (De har vandret - er blevet transporteret - fra hvor de var fast fjeld til hvor de ligger nu som sten.)

Hvis vandreblokkenes oprindelsessted kan identificeres kalder man dem for Ledeblokke. (De leder tilbage til nettop det sted hvor de kom fra.)
Og så er vi tilbage ved overskriften igen, nemlig Stenmuseets store samling af ledeblokke:

Museets ledebloksamling består af ca. 250 ledeblokke

De udstillede ledeblokke er anbragt på bordplader og hylder langs lokalets vægge. Ved hver ledeblok er der placeret et skilt med oplysninger om ledeblokken. Derudover er der placeret en lille trykknap.

På en væg i lokalet er vist et stort kort over hele Skandinavien. Når man trykker på trykknappen ved ledeblokken lyser et lille lys på kortet på det sted som ledeblokken oprindelig kom fra. På det sted findes grundfjeld eller klipper med præcis samme udseende og mineralindhold som vores ledeblok i samlingen.

Når man arbejder med sten på den måde er det nødvendigt at man kan se forskel på de forskellige sten, på deres indhold af feldspat og kvarts, deres forskellige farver, forskelle i vægt og andre forskelle. I Den Fynske Stenklub hjælper vi hinanden med at lære at kende forskellene på stenene. Det kræver øvelse som så meget andet, men øvelse gør jo som bekendt mester!

Har du samlet sten som du er interesseret i at få identificeret, kan du tage dem med til Stenmuseet når vi holder Åben Hus. Ved Åben Hus i Stenmuseet vil medlemmer af Den Fynske Stenklub hjælpe med at bestemme stene hvis det er muligt. Måske bliver du så interesseret i den form for ”stenkending” at du bliver det næste nye medlem af stenklubben? Du skal være meget velkommen!

Da ledebloksamlingen er så tæt knyttet til den seneste istid findes på væggene store oversigtskort over isens udbredelser, de forskellige isfremstød fra forskellige retninger og deres efterladenskaber i det danske landskab. Også her benyttes trykknapper og lysmarkeringer på kortet til at vise de enkelte isfremstød.

Eksempel på de udstillede blokke: (Det viste nummer kan genfindes i museets samling.)

Rød Smålandsgranit (No.57)
Rød Smålandsgranit stammer fra det østlige Småland og havbunden øst herfor. Stenen er derfor bragt til Danmark af isfremstød fra østersøområdet.

Granit er en magmatisk bjergart der er krystalliseret dybt nede i jorden. Granitter indeholder altid kalifeldspat, plagioklas, kvarts og forskellige mørke mineraler.
Farven på denne granit er rødbrun, den stammer fra indholdet af kalifeldspat. Der er et højt indhold af lysegrå/blå kvarts. Plagioklas findes kun i meget ringe mængde og de mørke mineraler er biotit.

Rhombeporfyr (No. 40).
Porfyrens har grundmasse.

Porfyr er en magmatisk bjergart der er krystalliceret i eller tæt på jordoverfladen. En porfyr består af ofte store krystaller (kaldes strøkorn) i en grundmasse hvor man ikke kan se de enkelte krystaller (kaldes en tæt grundmasse).
Strøkornene er allerede dannet tidligt i magmakammeret og følger med magmaen op til overfladen. Her størkner grundmassen hurtigt og strøkornene er nu indstøbt i grundmassen. Strøkornene består af forskellige feldspatter.
Navnet Rhombeporfyr henviser til strøkornenes rhombeagtige udseende og viser at denne stens oprindelse er området omkring Oslo i Norge. Kun her findes Rhombeporfyr i vores del af verden. Stenen er derfor bragt til Danmark af isfremstød fra Norge.

Scolithus sandsten nr. 132
Forstenet havbund.

Sandsten er sediment, afsat i strømmende vand. Sandkornene er i tidens løb komprimeret og kittes sammen til en solid sten.
Scolithus-sandstenen viser spor efter ormelignende dyr i form af rør på tværs af stenens lagdeling. Vi kender ikke dyrene men bruger alligevel ofte betegnelsen ”ormerørssten”.
Hvis ormerørene er hvide kan stenen være fra forskellige steder i sydsverige, er ormerørene røde er oprindelsesstedet ved Kalmarsund og stenen må være bragt til Danmark af isfremstød fra østersøområdet.

Gnejs nr. 121
Bornhomsk gnejs.

Gnejs er en metamorf bjergart. En metamorf bjergart har været udsat for varierende tryk og temperatur fra overliggende materiale eller den har indgået i foldebjergkæde-dannelse. Herved omdannes det oprindelige materiale til nye mineraler og krystaller, men uden ændring af det oprindelige atomare materiale. Og ændringen er sket uden at bjergarten er smeltet! En gnejs er stribet og stribernes orientering viser trykretningen.
Bornholmsk-gnejs er kendetegnet ved at der findes rosafarvede eller røde kvartskorn i stenen. Da stenen kommer fra Bornholm er isfremstød fra østersøområdet ansvarlig for transporten til resten af Danmark

Ovenfor er vist eksempler på 2 forskellige magmatiske bjergarter, et sediment og en metamorf bjergart som kan findes ved de danske strande og i Davinde Stenmuseums ledebloksamling!

Men det er kun eksempler – kom selv til museet og se de mange andre.
Har du samlet spændende sten som du vil vide mere om, -hvad hedder de, -hvor kommer de fra, -hvad er deres historie, -- tag dem med når der er åbent i Stenmuseet. Så vil vi fra museets side prøve at besvare spørgsmålene så godt vi kan.

God fornøjelse og velkommen i museet.
Tekst og foto af Hans Jørgen Jørgensen og Bent H. Nielsen.

Har du lyst til at lave statistik og ledebloktælling så kan Per Smed's værktøj downloades her.